2 dage i februar var afsat i jagtens tegn. Eddie og jeg var inviteret til vildsvinejagt og vi havde store forventninger. Dels til at få nogle gode jagtoplevelser, men lige i den grad også til vores nye termiske kikkerter. Vi så frem til at få dem testet af i ”real life”.
Vel ankommet til det fantastiske jagtområde på 21 Ha af blandet skov og åbne marker ventede, vi til mørket sænkede sig. Herefter begav vi os ud i hvert vores hochsitz udstyret med både håndholdt termisk kikkert Quantum samt riffelmonteret termisk sigte Apex.
På denne første jagtdag havde vi ikke heldet med os rent vejrmæssigt. Det var både vådt og blæsende, ca. 5 grader og overskyet. Der var hverken måne eller stjerner – kulsort.
Allerede efter ca. 1 time kom der besked fra Eddie! Den første gris var nedlagt. Ca. 30 kilo og skudt i udkanten af foderpladsen på en afstand af ca. 35 m.
Efter aftensmad kørte vi ud igen. Denne gang til markerne, hvor vi ville pyrsche efter grisene. Ankommet til den første mark, steg vi stille ud af bilen helt i udkanten af marken. Vi hankede op i vores udstyr og bildørene blev lukket forsigtigt.
Herefter fyrede vi op for det termiske udstyr. Marken var ca. 800×600 m og delt på midten af en lille markvej. Dette areal var ikke noget problem for de termiske kikkerter. På den ene mark så vi flere stykker råvildt, der stod spredt ud over marken – måske 7 i alt. Derudover var der også både ræv og hare på marken. Det krævede lige lidt tid at kunne kende de forskellige dyr fra hinanden, men når man først fik det ind på nethinden, var det ikke noget problem. Vi brugte Quantum XD38S og Quantum XD50S, som er håndholdte termiske kikkerter til at observere og få et overblik over marken.
På den anden mark så vi helt ude i skovkanten og længst væk (selvfølgelig) en flok på 8 grise – heraf 1 stor. Vi besluttede at forsøge os med denne flok – vinden var rigtig og vi håbede på, at den kraftige vind ville føre vores lyde væk fra grisene.
Stille og roligt gik det fremad mod grisene. Jævnligt brugte vi vores termiske kikkerter til at observere mod grisene og kunne uden problemer se, at de gik og rodede i marken og ind i mellem jagtede lidt rundt efter hinanden. De havde øjensynligt ingen ide om vores tilstedeværelse.
Vi fortsatte fremad og billedet var det samme. Efter nogen tid, følte vi, at vi var tæt nok på, til at kunne afgive skud. Frem med skydestokken og op med riflen. Apex XD75 blev indstillet og den yderst anvendelige funktion PIP (picture in picture – billede i billede) blev sat til. Normalt har kikkerten 3x forstørrelse, hvilket virkede fint. Med PIP vises et lille billede øverst i skærmen. På dette billede vises udsnit af det, der er i trådkorset, men yderligere forstørret 2x, så i alt er forstørrelsen 6x. Der var nu ingen problemer med, at kunne erkende grisene 100%.
Vi gav os god tid og ventede til det rigtige øjeblik. En gris på ca. 35 kg stillede sig lidt alene og vendte siden til. Skuddet sad perfekt og grisen sank sammen med det samme. Efter skudafgivelse kunne vi følge resten af flokken, der først løb ud i marken, hvor de standsede op. Herefter forsvandt de hurtigt ind i skoven. Da vi gik frem mod grisen, som vi uden problemer fandt i mørket, da den ”lyste op” i vores termiske udstyr, skridtede vi afstanden af til at være ca. 100 m. I bælgravende mørke…
Denne historie gentog sig lidt senere, hvor vi desværre ikke havde vinden med os. Derfor holdt grisene hele tiden en god afstand til os, og forsvandt til sidst ind i skoven.
Vi kørte nu lidt rundt mellem de forskellige marker og fik igen øje på en lille flok grise, der blev Pyrschet med det resultat, at endnu en gris måtte lægge sig. Denne ligeledes nedlagt på ca. 100 m. Efter at have slæbt grisen ud af marken og ud til en lille vej, kiggede vi med det termiske udstyr ud på en tilstødende mark og så igen en lille flok grise ca. 150 m væk.
Vi kunne denne gang nøjes med at blive på stien og gik mod flokken. Da vi var ca. 100 m fra flokken begyndte den at bevæge sig – mod os – og standsede ca. 50 m fra os. Det var ingen sag, at nedlægge endnu en gris i samme størrelse.
Med 4 grise på bagsmækken besluttede vi os for at indstille jagten for denne nat og kørte hjem. Klokken var ca. 0200 og vi havde været i gang siden kl. 1800.
Efter en god nats søvn ventede vi spændt på, at mørket skulle sænke sig igen.
Denne aften var vejret helt anderledes. Lidt frost, -2 grader, helt stjerneklart og vindstille.
Vi brugte de første 2 timer i tårn uden hverken at se eller høre noget. Udover masser af mus, som kan ses i det termiske udstyr ved foderpladserne.
Efter aftensmad kørte vi igen ud til markerne og så med det samme 5 grise langt ude på en mark. Vi tjekkede vinden, der ikke var os gunstig, og blev enige om, at køre en omvej for at komme til den anden ende af marken og starte op der.
Ankommet til den anden ende af marken kunne vi konstatere, at der stadig var 5 årsgrise i samme størrelse derude. MEN de våde marker havde fået en frostskorpe, så det knagede godt, når vi bevægede os fremad. Vi var meget nervøse for, om grisene ville høre os og forsvinde. Det gjorde de ikke og igen ca. 100 m fra flokken afgav vi skud og en gris lagde sig straks.
De sidste 4 grise tog flugten – direkte mod os, men drejede af efter kort tid og løb i en bue udenom os og standsede op ca. 150 grader mod venstre og ca. 70 m væk. Perfekt. Endnu en gris måtte lægge sig og resten af flokken løb nu direkte ind i skoven og væk.
Igen viste det termiske udstyr sig perfekt til opgaven og efterfølgende havde vi heller ingen problemer med at finde nogen af grisene, der blev slæbt ud til bilen.
Resten af natten så vi ikke flere grise, men igen masser af råvildt og harer.
Status efter 2 dages jagt var 6 grise i en fin spisestørrelse. Vores oplevelse var, at uden termisk udstyr ville vi have haft det meget meget sværere med at finde og nedlægge grise på marken –hvis ikke det havde været umuligt. Udstyret løftede vores oplevelse af jagten højt højt op. Til slut vil vi gerne argumentere for, at selv om udstyret er koster en del penge, så giver det altså nogen muligheder, som man ellers ikke har med konventionelt udstyr. Mange har fortalt os, hvad de bruger af penge på jagtrejser, bilkørsel, bropenge/færgeoverfart, benzin, jagtleje, hytteleje o.s.v., så i vores optik kan en investering i noget ordentligt udstyr godt betale sig, da man hurtigt og effektivt kan konstatere, om der er relevante dyr på marken – og ellers kan man begive sig videre ud i området.
Til sidst vil vi sige – det er sjovt at sidde og vente i et tårn på grise, men at pyrsche efter dem – det er MEGA sjovt.
