Som distributør af Pulsar natkikkerter i Danmark, yder vi kvalitet og service, som du vil have det. Vores produkt-linje giver dig en ideel balance imellem kvalitet og ydelse. Om det er prisvindende monokularer, binokularer, googles, digitale night vision eller termiske natkikkerter, så kan du være sikker på højeste kvalitet, seneste design og teknologi.

Vi er 2 personer (Eddie Kofoed og Peter Larsen, deraf vores firmanavn Koflar), som startede firmaet i 1996 og har siden da vokset her i landet samt udlandet. Vi har en lang årrække indenfor branchen og har deltaget i mange forskellige sikkerhedsprojekter rundt omkring i verdenen.

I 2011 startede vi vores egen produktion af professionelle generation 2+ og generation 3 night vision. Vi kan idag tilbyde professionelle natkikkerter med en højere FOM (Figure of Merit), i generation 3, som er blandt de højeste i verden. Vi kan skræddersy vores professionelle night vision, så de passer til netop dine ønsker.  Vi har beskrevet en masse om natkikkerter generelt, men det bedste er at tage kontakt til os, så vi sammen kan finde den helt rigtige night vision til dig.

Vi yder den hjælp du skal have
Udover at føre produkter i højeste kvalitet, yder vi også den service og hjælp du har brug for. Har du nogle spørgsmål, så ring venligst til os på tlf. 71 99 00 20 eller på e-mail [email protected]

Vi fører også produkter, som får din natkikkert til at yde endnu mere. Bl.a. vores infrarøde lygter og linser. Er der noget specielt du leder efter, så hjælper vi også gerne med dette.

Kvalitet
Hos os finder du kun natkikkerter med de bedste komponenter, inkl. de indbyggede infrarøde lasere, så du kan få en behagelig og positiv oplevelse med din natkikkert.

Kundetilfredshed
Vi yder en service, som du kan være tilfreds med, uanset om det er på forhandler- eller kundesiden. Det er lette ord at skrive, men hvis du ikke er tilfreds, så er vi heller ikke tilfredse. Derfor forsøger vi alt vi kan, at virkelig efterleve vores ord. Kundetilfredshed, som overskriften er her, handler for os, om at sætte kunden i centrum. Det kan vi kun gøre ved at vide alt, hvad der er værd at vide om vores produkter og markedet, samt at være ærlige overfor vores kunder. Vi har alle prøvet, at være ærgerlig overfor et køb – der er ikke noget mere irriterende. Derfor forsøger vi allerede i købsfasen at vejlede og guide så godt som muligt. Vi ser hellere end gerne, at vores kunder afprøver vores produkter inden køb, så du med egne øjne kan se, hvad vores produkter kan – og ikke mindst – hvad de ikke kan. Skulle det alligevel gå galt, det være sig alt fra at fortryde et køb, være utilfreds med produktet, manglende tilladelse fra den bedre halvdel, eller noget helt andet, så har du hos os dine helt basale krav. Dette er en selvfølge, men derudover strækker vi os alt det vi kan, for at finde en tilfredsstillende løsning på netop dit problem (som heldigvis sjældent sker, da vi netop gør meget ud af købsfasen). Så derfor – vær ikke bange for at prøve os, selvom vores produkter kan virke meget tekniske og avancerede – måske endda intimiderende. Vores produkter er et fantastisk hjælpemiddel og værktøj, og vi er her for at hjælpe dig – helt bogstaveligt talt.

Hvad kan du forvente?
Når du køber hos os, så behandler vi dig, som vi selv ville forvente at blive behandlet. Og det kan du stole 100% på. Det betyder helt konkret, at hvis du får et produkt, som ikke lever op til dine forventninger, så kan du returnere det efter 14 dage og få dine penge tilbage. Hvis du køber et produkt hos os, som går i stykker (og det kan desværre ske), så får du et nyt. Du skal ikke afvente reparation eller lign. – Du får et nyt. I det hele taget, så er vi lidt gammeldags – vi tror på, at ved at behandle dig godt, så kommer det også os til gode.

Forhandlere
For at finde en forhandler i Danmark, klik her